Webinar om Persistente IDentifikatorer (PID)
Date and time
Location
Online event
Description
Hvordan anvendes PID i Danmark: DanPid, CrossRef-DOI og DataCite-DOI. Få en indføring i koncepterne og præsentation af danske cases inden for katalogisering og publicering af artikler og forskningsdata samt kulturarv på dette webinar.
Formålet med PID er at give digitale objekter et unik og permanent ID, hvorved det bliver muligt at referere entydigt til objektet over lang tid. Et digitalt objekt er fx et dokument, et billede, en lydfil, en film, et website eller et datasæt. Det viser sig i praksis, at URL’er til digitale objekter ofte ændres eller nedlægges, hvorved referencen dør. På webinaret præsenteres forskellige PID-koncepter og tre danske use cases:
- Mediestream, som giver streamet adgang til flere hundrede tusind timers udsendelser fra Statsbibliotekets samling af dansk radio, tv og biografreklamer.
- DAB-arkivet (Det Administrative Biblioteks Netarkiv), som er dokumenter fra statslige websites, som man ønsker at give permanent adgang til for alle.
- Dansk Data Arkiv (DDA), som stiller Danmarks største beholdning af primært spørgeskemabaserede forskningsdata til rådighed for forskere og studerende.
Oplægsholdere:
Birte Christensen-Dalsgaard Vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek
Susanne Weimann og Jakob Moesgaard Hhv. Det Administrative Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek
Søren Ærendahl Mikkelsen Statsbiblioteket
Jannik Vestergaard Jensen Dansk Data Arkiv
Link til Webinar eftersendes pr. email.